Her er lidt stemningsbilleder fra Fuglefestivalen 2010.
Alle taget af Kurt Rasmussen
|
|
 |
Fuglefyrtårnet - Det Hvide Fyr i Skagen
Frederikshavn Kommune der er ejer af det gamle fyr, udlåner det venligst til Fuglefestivalen.
I Fuglefyrtårnet er der festivalens informationscenter og kunstudstilling af malerier af Geert Toften og Brian Zobbe. |
 |
Verdens Ende 14. maj 2010
Klittoppen på Verdens Ende er fyldt med ornitologer og gæster der spejder efter noget spændende både over havet og på himlen.
Rolf Christensen (i den gule vest) har været fuglefguide hver formiddag på klittoppen. |
 |
Open Air på Flagbakken
Hver dag fra 12:00 - 14:00 er der guidet udkig efter rovfugletræk på Flagbakken syd for Skagen By. I år har det været småt med de store vingefang over bakketoppen på grund af det kolde vejr og en vindretning der var helt gal.
Lidt Musvåger, Dværfalke, Rørhøge og et par Fiskeørne blev det dog til i 2010. |
 |
Ringmærkningen i Ellekrattet
I sidste øjeblik lykkedes det for Fuglestationen at få Lars Hansen op fra Nyborg som årets ringmærker i Ellekrattet.
Her kommer Lars efter en af sine runder ved nettene klar til at ringmærke en Løvsanger og til at fortælle om fuglen og ringmærkningen til de ventende gæster. |
 |
Løvsanger (Phylloscopus trochilus) vises frem for gæsterne.
Den lille Løvsanger, der er en almindelig ynglefugl i Danmark, trækker helt fra tropisk Afrika syd for Sahara den lange og farefulde vej til Danmark, Norge og Sverige for at yngle. Her er et flot eksemplar gået i ringmærkerens net, og kan ny prale af at være blevet en del af et verdensomspændende videnskabeligt projekt, hvor trækfuglenes ruter kortlægges.
|
 |
Dompap (Pyrrhula pyrrhula).
Her er hr og fru Dompap røget i nettet på samme tid. Følges ad i tykt og tyndt. Men også to fugle kan Lars klare at ringmærke samtidig. De er hurtigt på vingerne igen efter at være vist frem for publikum.
|
 |
Men inden fru Dompap slippes løs igen, så skal den mindste lige have lov at opleve hvorden det er at have en fugl mellem fingrene.
Oplevelsen for børnene med fuglene så tæt på er helt fantastisk og hvem ved, måske er det hvad der skal til for at skabe en ny ornitolog. |
 |
I Fuglefyrtårnet strålede det ene fine maleri om kap med det næste.
Her er det en Sule fanget af Brian Zobbes skarpe akvarelpensler. |
|
Og her er det samme art malet i olie af Geert Toften |