FUGLETURE under Skagen Fuglefestival 2010
Råbjerg Mile og Ålbæk Klitplantage Fredag den 14. maj kl. 19
Mødested er P-pladsen ved Råbjerg Mile kl. 19. Herfra går vi over milen til milesøerne og retur til P-pladsen. Vi ser på lokale ynglefugle som bl.a.
Trane, Stor Regnspove og Gråstrubet Lappedykker samt rastende trækfugle.
Efter mileturen fortsætter vi i bil til Ålbæk Klitplantage, hvor vi håber på at se og høre Natravn og Hedelærke.
Turleder: Knud Pedersen. Tlf.: 40330650.
En aftentur til Råbjerg sø den lørdag den 15. maj kl. 20.00
Mødested ved Råbjerg kirke kl. 20.00
Vi håber på godt vejr til at nyde aftenstemningen ved søen. Søen i sig selv huser ikke det helt store mængde af ynglefugle; men her er dog vandrikser, lappedykkere, ænder, rørspurve, rørsangere m.m. Stedet som ligger på trækruten nordpå og kan derved overraske med forskellige rastende trækfugle. Området, der hænger sammen med Råbjerg mile området, er dog unikt og har sin egen charme. Efter at have besøgt søen, går vi en tur ud i heden for at høre regnspoverne og måske se tranerne flyver til overnatning ude i søerne på heden. Afhængig af vejr og især vind kan vi køre en tur til Gårdbo sø, for at lytte efter vagtel, engsnarre og græshoppesanger. Igen afhængig af vejret afslutter vi med at lytte/se efter natravne i Ålbæk eller Råbjerg plantage. Forventet afsluttet 23 - 23.30 Carlo Pedersen mobil 20251965
|